Ifølge Ola Honnigdal Grytten, professor ved NHH Norwegian School of Economics, viser de fleste indikatorer fra institutioner som Verdensbanken, IMF og statistikbureauer i forskellige lande, at vi i øjeblikket oplever en nedgang, hvor bunden endnu ikke er nået. Men vi befinder os højst i en meget mild recession, hvor output-gabet, dvs. forskellen mellem det faktiske BNP og det potentielle BNP, ligger på omkring minus 1%.
- De største problemer for forbrugerne og nogle virksomheder er inflationen og de høje renter. Især forbrugernes evne til at købe varige goder og investere i dyrere indkøb er faldet. For eksempel er efterspørgslen på biler, både og sommerhuse faldet markant. Samtidig er forbruget af dagligvarer og tjenester forblevet stabilt eller endda steget, siger Ola Grytten.
Ola Honningdal Grytten, professor ved NHH Norwegian School of Economics
Selvom mange virksomheder kæmper med højere omkostninger på grund af inflation og høje renter, påpeger Ola Grytten, at et mere alvorligt problem for virksomheder i alle nordiske lande er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Så selv i en tilstand af mild recession er arbejdsløsheden relativt lav.
Vi vender formentlig tilbage til en mere normal BNP-vækstrate i slutningen af 2024 eller 2025.
- Desuden stiger lønningerne i øjeblikket, hvilket kan forårsage højere lønkrav, og man kan dermed ende i en løn-pris-spiral, som centralbankerne er bange for. Ellers vil inflationen falde gradvist, men ifølge de fleste prognoser vil den kæmpe for at komme under 2% før 2025. Vi vender formentlig tilbage til en mere normal BNP-vækstrate i slutningen af 2024 eller 2025, forudser Ola Grytten.
Stærk eksportindustri i Norge
Ser man på forskellene mellem de nordiske lande, bemærker Ola Grytten, at inflationen indtil de seneste måneder har været langsommere faldende i Sverige og Norge. En af grundene hertil er, at valutaerne i disse lande i øjeblikket er meget svage, hvorimod Danmark og Finland er knyttet til euroen. Ola Grytten bemærker også, at Danmark og Finland tidligere har haft mere disciplinerede finanspolitikker end Sverige og Norge, hvilket er et udtryk for, at staten ikke øger den offentlige gæld for meget ad gangen, men derimod bruger en politik, som gør at finansieringen glattes ud over tid.
Den svage krone kan betyde, at Sverige og Norge har højere renter i en længere periode end Danmark og Finland.
- Den svage krone kan betyde, at Sverige og Norge har højere renter i en længere periode end Danmark og Finland, siger Ola Grytten og tilføjer, at det samtidig går rigtig godt for den norske eksportindustri.
Oliesektoren i Norge blomstrer med høje oliepriser og øgede investeringer. Også landets anden store eksportindustri - fiskeriet og den marine sektor - har god lønsomhed takket være en svag valutakurs.
Inflation og renter falder ikke endnu
Ifølge Nordea Banks seneste rapport ”Economic Outlook”, der blev offentliggjort i september 2023, er der en vis forskel på de nordiske økonomier, da landene befinder sig på forskellige stadier i den økonomiske cyklus. Arbejdsmarkederne har været overraskende modstandsdygtige i alle lande, men Nordea forventer en nedgang i den kommende periode med lavere aktivitet og højere arbejdsløshed.
Den danske økonomi er generelt god, og har nået det højeste beskæftigelsesniveau nogensinde, selvom der er tegn på en mild nedgang. Norge har også vist sig at være meget modstandsdygtig, men i øjeblikket mærker husholdningerne og boligpriserne effekten af store renteforhøjelser, hvilket lægger en dæmper på den økonomiske vækst. Finland, og især Sverige, har været mere påvirket af pengepolitiske stramninger og den globale nedgang i produktionssektoren.
Ifølge Kjetil Olsen, cheføkonom i Nordea i Norge, er landet ikke - teknisk set - i recession, fordi aktivitetsniveauet stort set har været stabilt det sidste halve år, men væksten vil fortsat være meget lav.
Centralbankernes mål har været at dæmpe aktiviteten for at fjerne presset på priser og lønninger (...). Det svære spørgsmål er, hvor høje renterne skal være, og hvor længe de skal forblive på et højt niveau for at opnå det.
- Som forventet i den nuværende situation er væksten i Norge meget tæt på nul. Centralbankernes mål har været at dæmpe aktiviteten for at fjerne presset på priser og lønninger, som påvirker alle lande i den vestlige verden i dag. Det svære spørgsmål er, hvor høje renterne skal være, og hvor længe de skal forblive på et højt niveau for at opnå det? siger Kjetil Olsen.
Norge styrkede købekraften under covid
Kjetil Olsen konstaterer, at den norske økonomi har klaret de stigende renter bedre end forventet, blandt andet taget i betragtning af, at husholdningssektoren i Norge er en af de mest forgældede i verden. Han påpeger, at en ting, der adskiller Norge fra resten af Norden - ud over den blomstrende olie- og eksportsektor - er, hvordan renterne blev reduceret, da pandemien ramte.
- Under krisen øgede folk midlertidigt deres indkomst, og da renterne begyndte at stige igen, fjernede det kun den overskydende indkomst og bragte niveauet af købekraft tilbage til hvor det var før covid, påpeger Kjetil Olsen.
En sektor, der er blevet massivt påvirket af de stigende renter, er bolig- og byggesektoren.
Han tilføjer, at forbruget af varer steg markant under pandemien, og at forbruget først nu er normaliseret. Specielt indkøb af dyrere varer er faldet dramatisk.
- En sektor, der er blevet massivt påvirket af de stigende renter, er bolig- og byggesektoren. Byggeriet af nye huse er næsten gået helt i stå. Folk tøver med at købe hus, da de ikke ved, hvad prisniveauet vil være om to år, når deres nye hjem bliver leveret, konkluderer Olsen.
