Yngre generationer forandrer arbejdslivet, og den gamle ledelsesstil er blevet forældet. Det er i det mindste, hvad vi tror. Professor Alf Rehns budskab til erhvervsledere er enkelt: Tag det roligt.Forandringen i arbejdslivet kan være en gåde for en leder. Hvordan leder man en millennial, en helt ung voksen, en midaldrende, og en person i tresserne på samme tid? Når nye generationer kommer ind på arbejdsmarkedet, og holdninger og værdier skifter, er ledelsen også under pres for at forandre sig.
Fremtidens arbejdsliv er ved at tage form. Virksomheder investerer mere og mere i trivsel på arbejdspladsen, diversitet, følelsesmæssig intelligens og bløde værdier. Mange tror, at Generation Z, som er født i midt-halvfemserne og de tidlige 00’er, og millennials født i 1980’erne og 1990’erne har et helt andet mindset end ældre mennesker i den arbejdsdygtige alder. Spørgsmålet er, om de nordiske lande ved, hvordan man leder unge mennesker, som afviser en autoritær ledelsesstil?
”De nordiske lande kan i hvert fald være tilfredse med deres ledere, hvis ikke stolte. For at sige det ligeud, er det for øjeblikket sådan, at når man forsker i ledelse, hører det til sjældenheden, hvis man finder en dårlig leder. De er en uddøende race” forklarer Alf Rehn.
Alle generationer vil have det samme
I den offentlige debat har der været fokus på de yngre generationers forventninger, vanskelighederne med at lede de unge og udfordringerne med at motivere medarbejdere. Der er blevet skrevet både artikler og guidebøger om at lede millennials. I disse er tankegangen, at yngre mennesker værdsætter erfaring højere end penge, bekvemt arbejde højere end titler, og balancen mellem arbejde og fritid højere end hårdt arbejde.
På trods af at der snakkes meget om generationsforskelle, mener Rehn ikke, at mennesker over 60 og medlemmer af Generation Z skal ledes på helt forskellige måder. Alle generationer ønsker grundlæggende det samme fra en arbejdsgiver - anerkendelse og følelsen af at blive set og hørt.
”Måske vil dette for en person i tresserne betyde et møde på tomandshånd, og for en yngre person kan det tværtimod være, at chefen liker deres billede på sociale medier. Det afgørende er, at medarbejderen ikke føler, at han/hun er blevet glemt” fortsætter Alf Rehn.
Ifølge Rehn er et andet generelt ønske hos alle generationer, at lederens ord og handlinger stemmer overens og er konsistente over tid. Hvis en leder prøver at tilpasse sig alles behov og behage alle, ender de med at have en uautentisk rolle, hvilket vækker mistillid blandt de underordnede. Rehn anser kommunikation for at være en udfordring i ledelsen af medarbejdere i forskellige aldre. I arbejdslivet foretrækker mange at mødes ansigt til ansigt, men for lige så mange mennesker er sms den bedste kommunikationsform. De sidstnævnte er ofte unge. Efter Rehns mening må lederen acceptere, at kommunikation forandrer sig og påvirker folk forskelligt.
Yngre mennesker udfordrer og afprøver grænser
En overbevisning man ofte møder er, at yngre generationer, ikke bryder sig om traditionel kommando- og kontrol-ledelse. Chefen er ikke den samme afskrækkende person, som han/hun var for de foregående generationer. Rehn afviser denne betragtning, i hvert fald delvis. Han tror ikke, at forskellen på holdningen til ledere hos folk i forskellige aldre er så stor, som mange påstår.
”Der er dog sket en forandring. En leder skal vinde unge medarbejderes respekt på en anden måde, og de yngre generationer kan også finde på at udfordre lederen og afprøve, hvor grænsen går. En leder skal kunne klare den udfordring” siger Rehn.
Den største forandring i vores tid er den mentale sundhed
Verden forandrer sig, og generationer forandrer sig, også i arbejdslivet, men sådan har det altid været. Ifølge Rehn forestiller hver generation sig at være den generation, der bringer forandring med sig. De unge kreative i dag er meget mere agile end de ældre, fordi hele verden er meget mere agil end førhen. Det er grunden til, at mange ledere, især økonomichefer, kunne lære en masse af unge mennesker, sådan som Rehn ser det. Formidling af økonomiske nøgletal bør ikke længere kun bestå af diagrammer. Måderne hvorpå man kan formidle firmaets tilstand og individets evne til at påvirke tingene er mange flere.
”Jeg fik et tip fra en direktør om, at Generation Z kan blive økonomichefens bedste ven. Det kan være en god idé at tale med studentermedhjælpere og lærlinge og spørge, hvordan de gerne vil have formidlet økonomien” opfordrer Rehn.
Efter Rehns mening ses den største forandring i vores voksende fokus på mental sundhed og trivsel. Yngre generationer har gjort vigtigheden af mental sundhed synlig, og virksomhederne kan ikke længere ignorere den. En leders funktion er ikke at fungere som terapeut, men lederen skal kunne se vigtigheden af den mentale sundhed. Rehn selv siger, at han undertiden, når han underviser, spørger de studerende, om de taler med en professionel, eller om der er folk derhjemme, der kan yde støtte hvis behovet skulle opstå.
Der er dog sket en forandring. En leder skal vinde unge medarbejderes respekt på en anden måde, og de yngre generationer kan også finde på at udfordre lederen og afprøve, hvor grænsen går. En leder skal kunne klare den udfordring
Et enkelt råd: Tag det roligt
Rehns hovedbudskab til erhvervslederen er dette: Tag det roligt. Repræsentanter for Generation Z og millennials er ikke af en helt anden verden. Yngre medarbejdere kan lide og værdsætter de samme ting som alle andre, og ønsker et arbejdsfællesskab, som respekterer andre, hvor man kan slappe af i hinandens selskab, forfølge et fælles mål og få noget fra hånden. På samme tid er alle individer og interesseret i forskellige ting, uanset hvilken generation de repræsenterer.
”Jeg tager afstand fra den forsimpling, at millennials skal tages med på en oplevelsesrejse, fordi de bedre kan lide det end at tjene penge” siger Rehn.
Rehn betragter ikke forandringen i aldersfordeling som den største udfordring for ledelse i Norden. I stedet er problemet i nordisk ledelse, at den er for eftergivende. Der er for mange mennesker, der kun har fokus på at please.
”Ledelsesguruer siger, at chefer alt for ofte er inkonsistente. Når man prøver at spille rollen som f.eks. den bløde leder, virker det falsk, hvis man ikke er den type person.”
Derfor skal man ifølge Rehn først finde sig selv, og først derefter overveje, hvilken type ledelse ens medarbejdere ønsker.
