”Undervisning i økonomi i skolen er ikke nok, der skal også tales om økonomi og økonomiske færdigheder i hjemmet” siger en ekspert i ungdomsøkonomi.
Vi har sammensat en liste af ting, du bør lære dit barn om økonomi.Selvom der i offentligheden er meget snak om unges mislighold af gæld, vedrører debatten ikke alle unge mennesker. Det har fået Mari Hannola-Antikainen, ekspert i ungdomsøkonomi fra Economy and Youth TAT, til at tænke.
”Det er vigtigt at være opmærksom på unge menneskers problemer med mislighold af gæld, men vi skal også huske på, at mange af de unge er gode til at håndtere deres økonomi. Hos TAT er det vores mål at hjælpe med de bagvedliggende årsager, så et mislighold helt kan undgås.”
I hjemmet bør vi tale mere åbent om penge på samme måde, som når man spørger om nogen har handlet ind eller om der er mælk i køleskabet
Mari Hannola-Antikainen er ikke bekymret for børnene og de unge, men derimod for forældrene. Penge og økonomi bør gøres til en almindelig og synlig del af hverdagen i alle familier.
”I hjemmet bør vi tale mere åbent om penge på samme måde, som når man spørger om nogen har handlet ind eller om der er mælk i køleskabet”, siger Mari.
Gør børn hjemmevante i økonomi fra en tidlig alder
Ifølge Mari er det helt forståeligt, at det er nyt for nutidens forældre at tale åbent om privatøkonomien. Det er ikke noget, de i deres generation har været vant til, da der i 1970'erne og 80'erne ikke var meget åben snak om investeringer, opsparinger og lignende. Forældres evner til at tale om økonomi bliver dog bedre og bedre men spørgsmålet er, om de følger med udviklingen?
”Nye former for forbrug, såsom kryptovaluta og onlinehandel, er almindelige for unge mennesker. Jeg kan godt bekymre mig over, hvordan vi kan holde forældre opdaterede på ting, som de unge allerede har styr på.”
Mari Hannola-Antikainen opfordrer til, at penge, forbrug, opsparing, investering og budgettering bliver diskuteret i hjemmet på lige mod med alt muligt andet. Selv børn i indskolingen kan lære vigtigheden af at spare op f.eks. til en ny spillekonsol ved at hjælpe til derhjemme.
”Hvis disse emner ikke er blevet diskuteret derhjemme, kan de unge komme i vanskeligheder.”
Selv hvis vi som forældre er gode til at håndtere vores penge og økonomi på overfladen, gør det ikke automatisk barnet til en ekspert i økonomi.
Der er brug for forældrenes støtte, også efter barnet er flyttet hjemmefra
En 18-årig, der flytter hjemmefra, ved ikke alting endnu, og der vil typisk stadig være behov for forældrenes støtte når det kommer til spørgsmål om økonomi forklarer Mari Hannola-Antikainen.
”Jeg mener ikke nødvendigvis økonomisk støtte, men rådgivning, følelsesmæssig støtte og opmuntring kan være med til at hjælpe unge på rette vej. Og så er vi nødt til at stole på, at de unge vil klare sig fint, når arbejdet med den økonomiske dannelse bliver gjort både derhjemme og i skolen.”
Hvad bør børn og unge lære om økonomi?
Det anbefales at tale med børn og unge om økonomi på en måde, som passer til deres alder. Ifølge Mari Hannola-Antikainen er de vigtigste ting at lære:
- Hvad er penge? Selv med små børn kan du diskutere, hvad ting koster, så barnet begynder at forstå prisen på forskellige ting. Selv om kontanter ikke anvendes så meget længere, er de en god og konkret måde at lære barnet om penge.
- Hvorfor tager forældre på arbejde? Hvis du har mulighed for det, så tag barnet med på arbejde så det bliver mere konkret for dem, hvorfra pengene kommer ind på forældrenes konto
- Hvad er opsparing og budgettering? Det er godt at fortælle barnet og vise eksempler på, at ikke alle penge behøver at blive brugt, men at de også bør blive sat ind på en opsparingskonto eller investeret og brugt senere på et større køb. En sparegris er en god måde for børn at spare op på; når mønterne samler sig i sparegrisen, kan i sammen tage indholdet med i banken og sætte dem ind på barnets konto. Det er også vigtigt at fortælle barnet at man kan gøre gode gerninger med penge, for eksempel donere dem til velgørenhed.
Jeg kan godt bekymre mig over, hvordan vi kan holde forældre opdaterede på ting, som de unge allerede har styr på
Til unge mennesker, der er ved at blive voksne og uafhængige, anbefaler Mari Hannola-Antikainen at man lærer dem om:
- Forberedelse: Det er godt at lære de unge om opsparing og budgettering, samt om at sikre sig en indkomst ved hjælp af investering.
- Opmærksomhed: Unge mennesker bør opmuntres til at følge med i ændringer i økonomien i nyhederne, da makroøkonomiske ændringer uundgåeligt vil påvirke folks liv.
- Visdom: Det er godt for unge mennesker at lære at skelne misinformation fra ægte økonomiske nyheder.
- Forsikring: Forsikring er en vigtig del af økonomi, som desværre ikke får så meget opmærksomhed. Forsikring diskuteres sjældent i økonomiundervisningen, og vigtigheden af at være forsikret læres oftest på den hårde måde.
Det er også værd at tale med de unge om mere generelle økonomiske emner såsom rentesatser og inflation. Disse emner kan være svære at forholde sig til, så længe man bor derhjemme, og ikke nødvendigvis aktivt skal forholde sig til dem.